Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores værdier og målsætning

Værdier og målsætning - Landsbyordningen Virring

Kerneopgaven i Landsbyordningen Virring er børn og unges trivsel, læring og udvikling. Målet er at danne og uddanne livsduelige borgere, der deltager aktivt i arbejdsliv, familieliv, fritidsliv og i samfundslivet.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at barne- og ungelivet har værdi i sig selv.

Vi arbejder på et anerkendende pædagogisk grundlag. Dette betyder kort sagt, at vi som udgangspunkt tror på, at alle gør det bedste, de kan og har de bedste intentioner. Vi arbejder for at forstærke, det positive og det der virker – og giver helst ikke opmærksomhed til det negative og det, der ikke virker. Vi møder hinanden med positive forventninger og giver anvisninger frem for forbud. Belønning og anerkendelse er meget stærkere værktøjer end straf og skældud.

Frihed under ansvar skal gennemsyre hverdagen for både børn, elever og ansatte. Tillid vægtes frem for kontrol.

 

Maj 2020

Karsten Refsgaard

Kontraktholder